Matematiker i bestyrelsen

Interview med Flemming Topsøe.
Af; Henrik Ørholst

Flemming Topsøe er en del af familievirksomheden Haldor Topsøe. Hans karriere ligger uden for virksomheden. Matematikken trak og efter studier i København og Aarhus – og en doktorgrad fra Københavns Universitet – førte det ham til en lektor-stilling på Københavns Universitet, hvor han stadig er tilknyttet, nu som “Emeritus”. I dag er det matematik med rod i filosofiske overvejelser, der optager Flemming Topsøe.

Haldor Topsøe har kun været en ren familievirksomhed siden 2007. Efter en krise i 1972-73 kom det italienske firma Snamprogetti ind som ligeberettigede ejere. Samarbejdet ophørte, da Haldor Topsøe i 2007 købte italienernes aktier. Siden er ejerkredsen udvidet til at omfatte tre generationer af familien Topsøe.

Hvad er det bedste ved at være en del af en familievirksomhed?
– Og hvad er det værste?
Det bedste er, at man er født ind i virksomheden og dermed er man engageret på forhånd i alt, hvad den står for. Det er samtidig også det værste. For firmaet kan det være svært at håndtere den grød, familien udgør, og internt i familien kan man mangle den professionelle tilgang og have svært ved at træffe nødvendige beslutninger. Det er en udfordring at få familie og firma til at gå op i en højere enhed.

Hvilke valg har du foretaget?
Jeg har ikke fravalgt at være en del af familievirksomheden. Det har præget hele min opvækst og vi børn fulgte med i, hvad der skete i virksomheden. Det var spændende. Ikke mindst fordi vores far, Haldor Topsøe, der startede virksomheden, ikke var som andre. Der var fokus på det tekniske, men måske vigtigere for os børn, var der et globalt udsyn, der fascinerede og opdrog.

I 35 år var jeg medlem af virksomhedens bestyrelse, men jeg har aldrig arbejdet der. Mine kompetancer ligger inden for teoretisk matematik, der nok er af betydning, men ikke et primært fokusområde i virksomheden. Mit valg af uddannelse skete ud fra, hvad jeg havde lyst til, ikke med henblik på at indtræde i virksomheden.

Var der aldrig en forventning fra din far om, at du gik ind i virksomheden?
Tværtimod. Mine forældre var glade for at jeg valgte en uddannelse inden for naturvenskab. Det var for mig helt sikkert i gymnasiet, hvad jeg ønskede at kaste mig over. Og mine forældre ønskede, at vi børn skulle vælge det, vi havde lyst til.

Det er ikke ualmindeligt, at der i familievirksomheder lægges et stort pres på de efterfølgende generationer for, at de kan gå ind og blive en del af virksomheden og der er tilsvarende forventninger til valg af uddannelse. I vores familie har der ikke været noget pres.

Hvilket råd vil du give til andre i en familievirksomhed?
Kend din plads! Man skal erkende, hvor man står, og hvad man kan bidrage med. Det kan være katastrofalt, hvis de efterfølgende generationer presser på og ikke er dygtige nok eller ikke har den rette personlighed. Det kan bremse udviklingen.

På den anden side handler det også om at engagere sig og tage det ansvar, man har som del af en familieejet virksomhed.
Det gælder om at finde den rette balance.