På bestyrelsens vegne indkaldes der, i henhold til vedtægternes § 9 senest 4 uger før afholdelse, hermed til ekstraordinær generalforsamling i Family Business Denmark.
Mødet afholdes som en fuldstændig elektronisk generalforsamling via Teams onsdag d.10 januar kl. 10.30Dagsordenen er:
- Valg af dirigent
- Valg af ny revisor
- Eventuelt
Bestyrelsen er kommet med forslag om, at Family Business Denmark skifter revisor fra Ernest & Young Godkendt Revisionspartnerselskab til Price Waterhouse Coopers Statsautoriseret Revisionspartnerselskab, hvorfor bestyrelsen har indkaldt til ekstraordinær generalforsamling jf. vedtægternes § 9.
Eftersom det er foreningens medlemmer, der vælger revisor jf. vedtægternes § 16 indkaldes hermed til ekstraordinær generalforsamling. Det er ren formalitet, valg ved simpelt flertal og ingen krav om quorum og forventes at kunne gøres meget kort.
Teamsinvitation med link til den ekstraordinær generalforsamling er fremsendt til medlemmerne pr. mail.
Såfremt du ønsker at deltage og ikke har mulighed for at deltage, er du velkommen til at kontakte sekretariatet family@family.dk, hvor du kan afgive din stemme (for/imod) eller give din fuldmagt.
