Indlæser Begivenheder

Medlemsmøde
Verden, virksomheden og valg med ESG
København

Når vi samles medlem til medlem den 10. april 2024 er det i Dansk Arkitektur Centers spændende rammer på Københavns havnefront i BLOX. Her sætter de dansk arkitektur og ingeniørkunst, byudvikling, design og bæredygtige løsninger på den internationale dagsorden.

Under medværtskab af Nykredit har dagen fokus på Verden, Virksomheden og Valg med ESG.

Det er ingen hemmelighed, at familieejede virksomheder spiller en unik og væsentlig rolle i det danske samfund. Unik på historie, rødder og ånd, der ofte strækker sig over flere generationer og tilføjer en særlig dimension af langsigtet horisont. Familierne bag familieejede virksomheder og Family Office har hver dag en enestående mulighed for at påvirke retningen for den bæredygtige agenda, samtidig med at de respekterer og værner om solid forretningsføring.

Sammen vil vi udforske ESG og dets stigende betydning. Det er ikke blot et spørgsmål om overholdelse af regulering; det handler om at skabe værdi – også gennem generationer.

Tilmeld dig nedenfor inden d.6 april 2024