I FBN hylder vi mangfoldigheden. FBN er en forening, der samler generationer og tilstræber at gøre sig relevant for dem, der er aktive i familievirksomheden, for dem, der brænder for noget helt andet, for de unge, de ældre, for ægtefællerne.
Til det formål, har vi forskelligartede fællesskaber i FBN.
Fire gange om året mødes vi alle, på tværs af generationer og interesser, til medlemsmøder og virksomhedsbesøg i det, vi kalder ’Fælles FBN’.
’Next Gen (NxG)’ har deres helt eget arrangementskalender, forbeholdt dem mellem 18-30 år.
Vil man fordybe sig indenfor det felt, man er særligt engageret eller nysgerrig omkring, har FBN skabt ’Communities’ – globale og lokale interessefælleskaber, hvor alle er velkomne uanset alder.
Derudover har man som medlem adgang til alle FBN Internationals arrangementer. Særligt populære er det årlige FBN Global Summit samt det årlige NxG Summit.
Alle arrangementer afholdes efter FBNs principper, som kan ses herunder.
Et eksklusivt forum, kun for familiemedlemmer – FBN er et non-kommercielt miljø.
På tværs af generationer, for de aktivt involverede, dem på sidelinjen, de unge, de ældre og ægtefællerne.
Medlemmernes egne historier bringes i tale, både succeser og fiaskoer.
Familievirksomheder tænker i generationer, ikke i kvartaler.
Familier, der leger sammen, bliver sammen.
Kernen i FBN er, at vores medlemmer møder hinanden og lærer af og med hinanden. Udvekslingen mellem mennesker, som er eller har været i en tilsvarende situation, som man selv, er noget af det mest værdifulde, man får som medlem af FBN.
Nye medlemmer refererer til den utrolige oplevelse ”at blive forstået af en fremmed”.
For mere information om kommende arrangementer, se kalenderen
For mere information om de emner, vi typisk berører, se her
FBN arrangerer 3 medlemsmøder om året, samt et spændende virksomhedsbesøg. Her sættes rammerne for læring og dialog på tværs af generationer, roller og interesser ved en kombination af følgende elementer:
FBN har stort fokus på yngre familiemedlemmer, som en dag kommer til at overtage ansvaret for at udvikle og værne om familiens ejerskab. Vi kalder dem Next Gen (NxG). Af de 17.000 medlemmer i FBN på verdensplan, er 6.400 Next Gen.
Som NextGen er man mellem 18-30 år, og kan have meget varierende indsigt i sin familievirksomhed. Nogen er på vej til at blive den fremtidige CEO, andre ved knapt nok, hvad familievirksomheden beskæftiger sig med. Og alligevel opstår der fælles dilemmaer og spørgsmål blandt dem, som er NextGen i en erhvervsdrivende familie. For eksempel:
Det viser sig gang på gang at være enormt berigende at finde et fællesskab, hvor man åbent kan tale med andre i præcis samme situation.
Derfor arrangerer FBN, lokalt og globalt, en række arrangementer, som er eksklusive for NextGen. Hvor emner, tidspunkt og form er skræddersyet til den yngre generation. Hvor det sociale også er i fokus, så der dannes relationer og venskaber på tværs. Og hvor der kan tales frit, også om familiens patriark/matriark.
Du kan finde dem i kalenderen, her.
Communities kan bedst beskrives som ”netværk i netværket”. Her mødes man i mindre grupper, hvilket giver mulighed for at gå i dybden med problemstillinger, der især er relevante for gruppens medlemmer.
Der er mulighed for at være med i flere forskellige communities, danske som internationale – og der kommer løbende nye til.
Fællesskabet for de yngre familiemedlemmer.
Fokus her er på at udvikle sig, at lære sammen, danne relationer, at finde ud af hvem man er og hvad man vil med alt det her – og hvor det altså også gerne må være sjovt!
NxG samler over 65.000 medlemmer på tværs af FBN og er foreningens største og mest aktive fællesskab. Officielt er målgruppen 18-30 år.
Circles er vores mest personlige forum, hvor man mødes i mindre grupper til let faciliterede samtaler. Møderne kredser oftest omkring ’de bløde emner’, og foregår tit privat.
Her har man mulighed for at vende det, der konkret fylder hos en selv, eller give sparring til en andens dilemma.
Hvert møde har et tema og sættes ofte i gang med et kort oplæg fra en af deltagerne.
Entreprenørskabet ligger i DNA’et hos de fleste forretningsdrivende familier. Dette er fællesskabet for den aktive eller spirende iværksætter, for business angels, investoren, eller for intraprenøren der vil transformere familievirksomheden indefra.
Entrepreneus er et driftigt community international med fysiske og virtuelle events. Iværksætterånd har ingen alder, og alle er velkomne.
Familievirksomheder omdannes i stigende grad til forretningsdrivende familier gennem et frasalg eller diversificering, men hvor familien vælger fortsat at arbejde sammen om investeringer og andre fælles dispositioner.
Dette community har fokus på både de forretningsmæssige og de familiemæssige muligheder og udfordringer, som dette samarbejde kan bringe med sig.
Erhvervsdrivende familier står i en særlig position ift. at vise vejen for, hvordan man kan føre en både ansvarlig og purpose-drevet virksomhed til et positivt resultat.
Impact er et globalt community skabt af de af FBNs internationale medlemmer, som har afgivet et løfte (pledge) om at arbejde for større bæredygtighed i deres virksomheder og nærmiljø.
Fællesskabet for lederne i familievirksomheden eller i familiesystemet. Fokus her er på lederskab, forretning, sparring og personlig udvikling – altid med den FBN krølle om, at der er familierelationer indover.
Now Gen er et nyt community, også internationalt. Målgruppen er officielt 30-55 år – men vi ved jo, at alder blot er et tal.
Som medlem i FBN Denmark har man adgang til hele det internationale FBN netværk, med over 17.000 medlemmer fra 4.000 medlemsfamilier verden over.
FBN International arrangerer to årlige Summits (Global og NxG) med de førende oplægsholdere indenfor Family Business feltet, samt community-specifikke møder som NxG Entrepreneurship Day.
FBN International har desuden udvidet sine online aktiviteter, og tilbyder:
FBN International tilbyder desuden et Internship Program, hvor yngre medlemmer har mulighed for at komme ud og prøve sig selv af hos familievirksomheder i udlandet. Eller hvor man selv kan vælge at tage imod en international praktikant.
© 2024 Family Business Network Denmark